- Robotic Process Automation (RPA) oplæres i at overtage automatiserede, digitale opgaver.
- Med RPA slipper medarbejdere for rutineopgaver
- Medarbejderne får mere tid til opgaver, som er mere udfordrende, kreative og komplekse.
Anna Metrycka bliver meget entusiastisk, når hun tænker på robotter. Det skyldes, at disse tekniske hjælpere gør hendes arbejde en del nemmere. Hver måned skal EOS-projektlederen og hendes team i Polen kontrollere tusindvis af misligholdende kunder i det polske, nationale debitorregister (KRZ). Det betyder, at de skal slå navne op på KRZ-webstedet, overføre data til virksomhedens egen Kollecto+-software og evaluere sagerne. Det er et tidskrævende og besværligt job, der kræver fem minutter til hver sag.
Med brugen af RPA er EOS blevet en 'digital master'
Sådan var det tidligere – men ikke længere. I nogen tid nu er de arbejdskrævende opgaver blevet håndteret af Robotic Process Automation, også kaldet RPA. Det henviser til software-robotter, der er oplært i at overtage forretningsprocesser og automatisk udføre digitaliserede opgaver, på samme måde som AI.
RPA-teknologien sikrer ikke kun, at EOS-medarbejdere slipper for at skulle udføre en masse kedeligt arbejde, men det forbedrer også effektiviteten og kvaliteten af virksomhedens debitorstyringsaktiviteter på globalt plan og giver imponerende bevis på virksomhedens digitale gennemslagskraft. Der bruges mindst 90 RPA-løsninger samtidig i hele EOS Group.
RPA-teknologien sikrer ikke kun, at EOS-medarbejdere slipper for at skulle udføre en masse kedeligt arbejde, men det forbedrer også effektiviteten og kvaliteten af virksomhedens debitorstyringsaktiviteter på globalt plan og giver imponerende bevis på virksomhedens digitale gennemslagskraft. Der bruges mindst 90 RPA-løsninger samtidig i hele EOS Group.
Grundlæggeren af den “programmerede revolution” er Dobrin Mirevski, som er Chief Digital Officer i Bulgarien. Siden 2019 har teamet i Bulgarien arbejdet fokuseret mod digital transformation, ved hjælp af RPA'er, startende med automatisering inden for blandt andet back office, jura, compliance eller driftsbogholderi. Med projektet “UI Path – Digitalizing EOS through Robotic Process Automation” vandt det bulgarske udviklerteam også EOS' “Wall of Fame”-konkurrence i 2021. Siden da har eksperterne programmeret 12 robotter til syv andre lande og hjulpet med grundlæggelsen af intern RPA-ekspertise.
I Tyskland er der 10 robotter i drift, primært til konverterings- og administrationsopgaver som f.eks. udarbejdelse af statistik til ledelsesteamet. De 20 robotter i Kroatien læser data fra PDF-filer til processer, kontrollerer juridiske meddelelser og udfører krydsreferencer med Kollecto+-sager. I Portugal yder robotter desuden support i forbindelse med juridiske anliggender. I Rumænien hjælper 12 robotter med bogføring, mens de i Spanien har 13 af disse software-hjælpere.
Større hurtighed og præcision og højere investeringsafkast
Den grundlæggende idé er lige så enkel som den er banebrydende: fjern de robotlignende aspekter af det menneskelige arbejde. Dobrin lovede EOS følgende: “Tænk over, hvilke dele af dit daglige arbejde du hader mest – så finder vi en måde at forbedre det vha. RPA.”
Det betyder, at robot-kolleger skulle overtage de kedelige rutineopgaver og dermed give medarbejderne tid til mere kreative og komplekse aktiviteter, f.eks. at udvikle individuelle løsninger til forbrugerne. Takket være automatisering kan folk nu koncentrere sig om de vigtige ting. Løsningen forbedrer effektiviteten og kvaliteten på flere niveauer:
Det betyder, at robot-kolleger skulle overtage de kedelige rutineopgaver og dermed give medarbejderne tid til mere kreative og komplekse aktiviteter, f.eks. at udvikle individuelle løsninger til forbrugerne. Takket være automatisering kan folk nu koncentrere sig om de vigtige ting. Løsningen forbedrer effektiviteten og kvaliteten på flere niveauer:
- Mængden af rutineopgaver er blevet reduceret væsentligt.
- Hurtigheden og nøjagtigheden er blevet øget.
- Bedre compliance og opsyn.
- Kapaciteter kan hurtigt skaleres og administreres med meget større fleksibilitet.
I løbet af en testfase på 10 dage opnåede vi hele 99 % fejlfri sager.
Anna Metrycka
Project Manager hos EOS i Polen
Besparelser på retsafgifter
Derudover giver software-robotten de ansatte en oversigt over de datasæt og oplysninger, der findes i KRZ. De bliver gemt i Excel og kan tilgås af alle teams, der arbejder med juridiske strategier. På dette grundlag kan visse sager f.eks. markeres som værende “not promising” (ikke lovende), så de juridiske foranstaltninger kan sættes på pause midlertidigt. På denne måde opnås der besparelser på retsgebyrer, som ellers ville skulle betales for sager, som i sidste ende formentlig ikke ville ende med betaling af en gæld. Potentialet er enormt: Testfasen i Polen viste, at det er muligt at opnå denne type besparelser i 35 procent af de sager, der bliver udvalgt til en retsproces.
RPA er desuden yderst relevant for vores kunder. Vi har præsenteret vores arbejde ved mange events i forskellige sektorer, f.eks. inden for finans og bankverdenen.
Dobrin Mirevski
Chief Digital Officer hos EOS i Bulgarien
I Bulgarien, hvor det hele startede i 2019, er der 30 robotter i brug samtidig. De kontrollerer efterlevelse af retlige regler (compliance), udskriver retsdokumenter eller gemmer korrespondance i det centrale inkassosystem. RPA er ikke længere en niche-teknologi; det er blevet en 'game changer' inden for digital teknologi, som giver potentiale udover EOS: “RPA er desuden yderst relevant for vores kunder. Vi har præsenteret vores arbejde ved mange events i forskellige sektorer, f.eks. inden for finans og bankverdenen”, fortæller Dobrin. Succeshistorien er først lige begyndt.
Hvis du vil vide mere om brugen af RPA hos EOS, skal du endelig kontakte os.
Sabrina Ebeling
Corporate Communications & Marketing
Telefon: +49 40 2850-1480
Billedkreditter: EOS